PC

Formål

Nedenfor følger en beskrivelse af de primære programmer med mere som jeg, Johannes, benytter på min private PC eller kan anbefale til diverse formål. Listen er tænkt som værende mine gældende anbefalinger til programmer til et givet formål og finder jeg et bedre program, så er det min hensigt at udskifte på listen. Siden her udgør en mere statisk oversigt - nyheder og diskussioner ønsker jeg primært at lave indlæg for.

Jeg prøver så vidt muligt at findes gratis programmer til formålene, hvor det kan lade sig gøre med et rimeligt resultat - dels for min egen skyld og dels for at kunne anbefale og supportere softwaren til familie og venner, hvilket også er et formål med denne side.

Jeg er i høj grad gået over til at benytte portable programmer, som altså ikke kræver fast installation, men kan kopieres, flyttes til et USB-drev og dermed også er lette at tage backup af og reetablere igen. Programmerne kommer primært fra programpakkerne PortableApps og LiberKey, som begge har en medfølgende menu og kan autoopdatere programmerne når der kommer nye versioner. Hvis man ønsker portable programmer, anbefaler jeg at hente dem igennem en af de to pakker, hvis muligt. Hvis man ønsker traditionel installation, kan jeg anbefale at hente mange programmer på een gang via Ninite.com.

Kontor

Program Formål Beskrivelse
LibreOffice Kontor- pakke LibreOffice er en udløber/gren af OpenOffice. Komplet og gratis kontorpakke på dansk, med dansk hjælp og dansk stavekontrol. Fint alternativ til og kompatibelt med Microsoft Office. Pakken kan også læse og gemme i Microsoft Office XML-format. Pakken indeholder:

  • Writer - tekstbehandling, ligesom MS Word.
  • HTML-Writer - HTML-editor (til at lave hjemmesider med). Dette er egentlig bare Writer (se nedenfor) i en speciel udgave.
  • Impress - præsentationsprogram, ligesom MS PowerPoint.
  • Calc - regneark, ligesom MS Excel.
  • Math - formelprogram til at opstille matematiske formler.
  • Base - databaseprogram, ligesom MS Access.
  • Draw - (vektorbaseret) tegneprogram.
Firefox Firefox Internet-browser Godt og fri browser. Noget af det som jeg sætter præs på er at Mozilla gør meget ud af privacy og at der er et væld af tilføjelsesprogrammer og øvrige tilpasningsmuligheder. Desuden kan bogmærker, historik m.m. synkroniseres på tværs af enheder.
Thunderbird Thunderbird Emails, kalender og huske- liste Rigtig fint email-program med et godt spam-filter. Jeg har også installeret Lightning med funktioner til kalender og huskeliste. Mine kalendere ligger online på Google Calendar, men integreres ind i Lightning/Thunderbird, så det virker som om de var lokalt og som også håndterer påmindelser.
Autohotkey AutoHotkey Genvejs- taster Rimelig avanceret program til at programmere genvejstaster. Jeg har lavet genveje til de programmer, dokumenter og mapper som jeg bruger mest, så jeg bare skal trykke en testkombination for at få dem åbnet (eller bringe dem i fokus, hvis de er åbnet). Man skal lige lære syntaksen at kende, men kan med fordel tage udgangspunkt i en skabelon. Via "standard-Windows" kan man godt sætte genvejstaster på f.eks. genvejene på skrivebordet, men dels kunne jeg ikke finde ud af at lave genvejstaster med Windows-knappen (hvad jeg gerne ville fordi jeg hurtigt løb tør for tastekombinationer da mange i forvejen er brugt af mine programmer) og dels ville det medføre at mange af programmerne blev startet hver gang. Hvis jeg f.eks. kalder Firefox, ønsker jeg at den skal komme i fokus hvis den er kørende, men den ville via Windows blive startet i en ny/ekster version for hvert kald.
Launchy Launchy Program- starter Programstarter. Man taster Alt+Mellemrum og begynder at skrive navnet på det program man vil starte og Launchy kommer efterhånden med forslag til hvad der skal startes. Launchy husker hvilket program der sidst blev startet med en given indtastning, så man kan f.eks. blot taste Alt+Mellemrum+"fire"+Enter for at starte Firefox. Når man lige har vænnet sig til det, så er det en meget hurtig måde at stare programmer på. Launch har også udvidelser, bl.a. en lommeregner, så man straks kan skrive et regnestykke og få resultatet.
VeraCrypt Kryptering Krypteringsprogram. Jeg bruger det til at lave en krypteret datafil, som VeraCrypt kan montere som er diskdrev, mod at jeg indtaster et password. Der gemmer jeg så de mere følsomme filer og informationer. VeraCrypt kan også bruges i portabel udgave på USB-nøgler med en tilsvarende disk-fil, så der ikke burde være et større sikkerhedsproblem man mister dem.
Notepad++ Notepad++ Tekst- editor Godt alternativ til Notesblokken. Understøtter tilføjelsesprogrammer, bl.a. til filsammenligning.
Remember the Milk Remember the Milk Online huske- lister Hjemmeside, hvor man kan oprette huskelister og få påmindelser på forskellig vis når en deadline indtræffer, bl.a. via email. Noget af det stærke ved Remember the Milk (RTM) er, at man kan lave mange selvstændige huskelister til forskellige formål og sætte tags på, så man kan se og samle huskeemner der har noget med hinanden at gøre, bl.a. ud fra deadline, geografi eller egne tags.
Google Calendar GCal Online kalender Googles online kalender. Dels er det smart at have kalenderen online, så den altid er tilgængelig og dels er det et godt kalenderprogram, hvor det bl.a. er smart at man kan have flere selvstændige kalender (f.eks. så man kan opdele arbejdskalender, privat kalender og kalender til fødselsdage og mærkedage). Man kan også dele kalendere med andre. Via tilføjelsesprogrammet Lightning til Thunderbird, kan man se og vedligeholde aftalerne direkte i Thunderbird. Der er fin integration, så påmindelser fra GCal sker som pop-ups i Thunderbird og man kan udsætte påminderlser derfra.
Gmail Gmail Online emails Jeg bruger Thunderbird som email-klient til min post fra Nejsum.Net, men får via webhotellet sendt en kopi til min GMail-konto, så jeg dels har en backup af alle modtagne emails og dels har min post tilgængelig online. Gmail er i øvrigt en fin emailklient, bl.a. med gode søgemuligheder.
FeedlyIcon Feedly Online nyheds- læser Nyhedsfeeds er en smart måde at holde sig orienteret om nyheder fra hjemmesider på - i stedet for periodisk at checke alverdens hjeemmesider for at se om der er sket noget nyt, kan man få et nyhedsfeed til en nyhedslæser - meget på samme måde som en email til en emailklient. Læs mere her.
Evernote Evernote Online notesblok Evernote er p.t. min foretrukne online notesblok. Via tilføjelsen Evernote Web Clipper, kan man meget let markere noget interessant tekst fra en hjemmeside, man gerne vil gemme, og få det indsat i Evernote. Derfra kan så finde tingene senere, bl.a. via Evernotes søgefaciliteter. Der kan også søges på tekst som indgår i billeder. Man har mulighed for at sætte tags/etikketter på artikler og dermed have multidimensionel tilgav til dem.

Multimedie

Program Formål Beskrivelse
Picasa Picasa Organisering af billeder Googles Picasa et billedorganiseringsprogram, som er meget let at gå til. Det fremsøger selv billeder og viser dem i enten mappe eller datoorden. Man kan lave mindre ændringer til billederne og dette gøres ikke-destruktivt - de originale billeder ændres ikke, men ændringerne sker i en projektfil i Picasa, så billederne vises i den redigerede form og hvis man emsporterer eller sender billeder bliver det i deres ændrede form, hvilket er lidt smart og ikke så farligt for uøvede PC-brugere. Man kan også på en let måde lave en diaspræsentation, sende billeder til fremkaldelse, sende billeder på emails i neddroslet filstørrelse og lave et webalbum. Programmet vedligeholdes desværre ikke mere og er afløst af Google Fotos.
Irfanview IrfanView Visning og rettelse af billeder Rigtig fint program til at vise billeder med. Man kan også slå en stifinder til, hvor man kan se billederne som ikoner. Programmet kan også bruges til mindre billedredigeringsfunktioner så som ændring af farvebalance, skarphed/kontrast, fjerne røde øjne, beskæring, rotering (90 graders modulus) m.m. Der er desuden en batchfunktion, som kan lave mange funktioner på en mængde af billeder i een arbejdsgang. Husk at installere de plugins som følger med, så man bl.a. kan se flere informationer på billeder fra digitalkameraer (f.eks. kameraets indstillinger da billedet blev taget).
Miro Miro Viser til video/ -podcasts Videoafspiller, der er rigtig fin til at køre videopodcasts - man kan abonnere på "stationer" eller kilder, man får video fra og så hentes de automatisk og slettes automatisk nogle dage efter at de er set.
Mediamonkey32 Media monkey Musik- afspiller Musikafspiller. Kan meget, bl.a. regigere metadata, omdøbe og arrangere filer og automatisk finde og vise sangenes tekster.
VLC VLC Musik og video-afspiller Fin musik og videoafspiller der kan afspille næsten hvad som helst.
Audacity Audacity Lyd- redigering Rigtig godt program til at optage og redigere lyd med. Man kan så gemme som WAV-filer eller MP3-filer, f.eks. hvis man vil overspille ens gamle LP'er til CD.
Gimp Gimp Billed- behandling Dette er et rigtig godt (pixel-) tegneprogram med et væld af muligheder og med mulighed for at udbygge via plugins, bl.a. fra PhotoShop. Der er tutorials og manualer på Internettet med masser af hjælp. Det er dog et stort og lidt tungt tegneprogram, som godt kan tage lidt tid at sætte sig ind i. Men når man først kommer lidt ind i det, kan man lave rigtig mange ting.
Sony Vegas Movie Studio Sony Vegas Video- redigering + DVD- brænding Pakken er egentlig to programmer med integration imellem. Vegas til videoredigering og DVD Architect til at bygge DVD'er med menuer med. Særligt videoredigeringsprogrammet synes jeg er fint. Jeg savner dog et gratis alternativ – som er let at gå til og med rimelige funktioner.
mp3DirectCut mp3 Direct Cut MP3-klippe-program/ -optager til lyd Et program til at klippe en MP3-fil op i mindre MP3-filer med. Jeg bruger det f.eks. i forbindelse med kopiering af kasettebånd og LP'er til CD, hvor jeg først optager med Audacity, hvorved jeg få to filer - een for hver side af båndet/LP'en. Derefter klipper jeg filerne op i de enkelte numre med mp3DirectCut, som også har en funktion til at hjælpe med at finde pauserne mellem numrene.
Mpg2Cut2 Mpg2Cut2 Klippe- program til MPEG Fint program til at klippe MPEG-filer op i mindre videosekvenser eller bare til at klippe uønskede dele ud. Husk at installere lyd-dll'erne, ellers er der ikke lyd på når man ser videosekvenserne.
Super Super Lyd- og video- konver- tering Godt og fleksibelt program til at konvertere mellem forskellige lyd- og videoformater, bl.a. MPG, AVI, MOV og WMV. Super er en forkortelse for Simplified Universal Player Encoder & Renderer.

Online

Program Formål Beskrivelse
Dropbox Dropbox Fil- synkroni-sering Dette program bruges til at synkronisere fil-indhold mellem PC'er, samt Internettet. Dropbox opsættes til at holde øje med en mappe, som så synkroniseres ud til www.dropbox.com, hvor man får (p.t.) 2 GB stillet til rådighed. Hvis man har flere PC'er og gør det samme på de øvrige, bliver filerne automatisk synkroniseret rundt.Indtil videre har jeg ikke anvendt programmet særligt meget. Se også indlægget
Dropbox til fildeling og synkronisering.
TeamViewer Logo Team
Viewer
Fjern- skrive-
bord
Dette er en rigtig god løsning til fjernskrivebord til een selv og til support af familie og venner. Læs mere her.
FileZilla FileZilla FTP- program Program til at uploade og download filer til/fra Internettet. Jeg bruger det til Nejsum.Net.
Skype Skype Chat + lyd + video Dette er mit foretrukne program til PC-til-PC-telefonprogram.

Sikkerhed

Program Formål Beskrivelse
Avast! Antivirus Godt gratis antivirusprogram. Via ens Avast-konto har man mulighed for at administrere sikkerhed på ens enheder på tværs af operativsystemer.

System

Program Formål Beskrivelse
SyncBack SyncBack Backup Rigtig fint program til at tage backup med. Man opsætter en gang for alle hvilke kataloger der skal tages backup af og hvor der skal kopieres hen, f.eks. til en anden harddisk. Herefter sætter man blot programmet til at tage backup og de filer som ikke findes på backup'en eller som har ændret sig, vil så blive kopieret. Programmet kan også kopiere via FTP. Man kan også lave en genvej med en parameter, der angiver navnet på det backup-job man ønsker udført – kan kan man bare klikke på genvejen for at udføre backup'en. Backup-jobbet kan også være en gruppe med alle de backup-jobs man ønsker udført. Genvejen kunne f.eks. se sådan ud, hvis gruppen hedder "_DagligBackup":

"C:Program Files2BrightSparks...
SyncBackSyncBack.exe" ...
-i _DagligBackup
FileHippo FileHippo Update Checker Opdaterings-checker Programmet undersøger automatisk om der er kommet opdateringer til de programmer man har installeret og man kan med et tastetryk hente de nye versioner. Det er dog ikke alle programmer der understøttes, men der er mange som FileHippo kan opdatere.

Værktøjer

Program Formål Beskrivelse
SIW SIW Information om systemet Fint program til at give informationer fra PCen, bl.a. temperaturer, RAM-typer og gemte passwords. Sidstnævnte kan f.eks. have interesse, hvis man har en (f.eks.) bærbar PC, hvor man ikke ønsker at gemte passwords må kunne ses af andre.
WinDirStat WinDirStatPortable Disk- analyse - plads- forbrug Godt til at få overblik over hvilke filtyper som tager pladsen og finde store enkeltfiler – alt ses på én gang. Man kan også se mapperne fordelt efter pladsforbrug. Programmet kan køres uden installation og kan dermed også lægges på en USB-pind.